Tilsynsnotat- Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Bybjergets Børnehus
Pædagogisk tilsynsførende: Pernille Dyrvig
Tilsynet er aftalt med: Hanne Frøslev, Leder af børnehuset Bybjerget

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler

på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i  kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut.

Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt. 

Børnehuset Bybjerget ligger i den sydlige del af Rødovre.

Tilsynet er anmeldt.

Tilsynet er gennemført den 31.maj 2022, i tidsrummet fra kl. 10.30-15.30 i hhv. vuggestue og børnehave. Tilsynsførende starter i vuggestuen fra 10.30- 12.00 og er herefter i børnehaven fra 12.00-14.30 og tilsynsførende slutter i vuggestuen fra 14.30-15.30.

Datagrundlag

Her noteres antal børn, der blev sprogvurderet i dagtilbuddet inden for det seneste år samt dagtilbuddets og konsulentens bemærkninger i denne forbindelse. Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.

I børnehuset Bybjerget blev 32 børn sprogvurderet i 2021. Fordelingen af medarbejdere i april 2022 var 65 % uddannet personale og 35 % ikke uddannet personale.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord:

Det generelle indtryk er, at børn og voksne ser ud til at trives og udvikle sig i Børnehuset Bybjerget. Børnene virker trygge og glade for hinanden og de voksne. Der er nærværende voksne omkring børnene, og børnene guides og mødes relevant.

Da vuggestuen og børnehaven er i gang med en sammenlægningsprocessen, bør der med fordel arbejdes intensivt og kontinuerligt over den kommende tid med at skabe sammenhæng og rød tråd i såvel pædagogik, organisering, som i refleksions- og evalueringskultur.

Der kan også med fordel arbejdes med den interne organisering for leg, aktivitet og placering af voksne.

Generel indsats

Det gode arbejde med at skabe læringsmiljøer der rummer plads til børnenes forskellige initiativer skal fastholdes og udvikles. Det gælder både i de indendørs rammer såvel som udenfor.

De to enheders læreplan skal samstemmes og udarbejdes på ny, så der bliver en større sammenhæng mellem enhederne.

Det gode arbejde med at inddrage forældrenes perspektiver skal fastholdes og udvikles.

Fokuseret indsats

Der skal arbejdes kontinuerligt og systematisk med de sproglige læringsmiljøer, for at sikre relevante krav til alle børn. Der bør foretages sprogvurderinger for alle børn, og med afsæt i disse udarbejdes fælles handleplaner for det pædagogiske læringsmiljø.

Der bør på tværs af det nye børnehus arbejdes med hvilke relevante deltagelsesmuligheder, der kan skabes for alle børn, så børneperspektiver og børneperspektivet rummes.

Endvidere bør der arbejdes systematisk på, at få skabt en ensartet praksis for refleksions- og evalueringskulturen, så medarbejderne på tværs af børnehuset bruger, udfordrer og udvikler hinandens praksis. De pædagogisk didaktiske overvejelser bør synliggøres på tværs af huset og i den kommende læreplan.

Der skal endvidere arbejdes fokuseret med at sikre, at alle børn har relevante deltagelsesmuligheder, så nogle børn ikke risikerer at blive ekskluderet fra børnefællesskaber. 

Særlig indsats: Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion

Børnehuset Bybjerget er i gang med en sammenlægningsproces, det træder officielt i kraft 1. juni 2022. Nærværende rapport kan give anledning til at hhv. Bybjergets vuggestue og børnehaven, kan få et blik ind i, hvor der med fordel kan samtænkes en fælles pædagogisk praksis. 

Børnehuset Bybjerget har som følge af den netop påbegyndte sammenlægning en læreplan for henholdsvis børnehaven og vuggestuen. Børnehaven og vuggestuen har et grundlæggende ensartet børnesyn med nuancer, i sammenlægningsprocessen skal børnesynet afspejle sig på tværs af de to huse. Lærerplanen er udarbejdet i henhold til dagtilbudsloven. Læreplanen er gældende for 2021-2022 og danner grundlag for husenes respektive pædagogiske praksis i den periode.

I interviewet oplyser medarbejderne, at lærerplanen er kommet i stand i begge huse i perioden fra 2021-2022, hvor personalegruppen i hhv. børnehave og vuggestue har bidraget til processen, dette dog uden, at der blev taget den store højde for at husene skulle sammenlægges i juni 2022.

Ved interviewet oplever tilsynsførende en stor nysgerrighed hos personalet og glæde ved at lytte ind i hinandens vuggestue og børnehave praksis. Repræsentanter fra begge afdelinger fra hhv. vuggestue og børnehave har fået en ”a-ha-oplevelse” og et ønske om at blive klogere på hinandens forskellige pædagogiske praksisser til glæde for det gode børneliv og et fremtidigt fælles dagtilbud af høj kvalitet.

Tilsynsførende oplever grundlæggende en fælles positiv forståelse blandt personalet om, hvordan et børnesyn bør tage sit afsæt i at skabe de rette betingelser for et godt og udviklende børneliv. 

Børnehave personalet er optaget af, at følge børnenes spor og at tage afsæt i børnenes ret til at være medbestemmende og have indflydelse på eget liv jf. lærerplanen omkring dannelse og børneperspektiv. I børnehaven fortæller personalet, at de gør brug af at børnene selv er med i gruppedannelser til forskellige aktiviteter for at fremme den demokratiske dannelsesproces.

I vuggestuen har personalet også øje for det gode børneliv. Personalet tager primært afsæt i at skabe mindre læringsmiljøer, hvor der er mulighed for at tage hensyn til de enkelte børn på baggrund af alder og interesse og formåen.

Tilsynsførende oplever foruden en engageret personalegruppe i begge afdelinger en gruppe af medarbejder, som har lyst til at lytte til hinanden og ideudvikle med hinanden og få det bedste fra begge afdelinger til at fungere som et fælles tredje for et kommende fælles børnehus.

Små tilrettelagte besøg i forskellige tidsrum for udvalgte nøglepersoner i hhv. børnehave og vuggestue, med udvalgte stuepædagoger eller andre, vil med fordel kunne anvendes som systematiske forsøg på at skabe en rød tråd og ensrette overgang til frokost, samling, garderobe, legepladstid, frugt og eftermiddagsstund.

Eksempel

Det er spisetid i vuggestuen. Der er ni børn på stuen og børnene er opdelt i tre gruppe, der sidder en voksen ved hvert bord. Der spises og de voksne, fortæller, hvad de spiser og spørg ind i mellem om børnene vil have mere at spise. Et barn kigger på den voksne, den voksne ser på barnet og siger: ”Du skal ikke have ærmerne oppe mere.” Barnet kigger på den voksne og smiler. Et andet barn siger: ”Ost.” ”Ja,” siger den voksne” du spiser ost. Du har meget ost på din tallerken. Skal du ikke have mere?” Barnet ryster på hovedet. Den voksne anerkender barnets valg.

Et andet barn sidder og stikker lidt til sit kød på tallerkenen. Den voksne spørger: ”Skal du ikke have mere? Skal jeg tage det?” spørger den voksne. ”Ja,” siger barnet og begynder at synge ”tommelfinger, tommelfinger…” En voksen ved et andet bord siger: ”Du drikker vand? Du drikker vand. Du er tørstig”.

En voksen siger ”X. du er træt. Du er vist helt klar til at sove”. Den voksne rydder op ved bordet og veksler kort ord med en kollega, om at gøre X. klar til at blive puttet og spørger om sin kollega, om vedkommende vil se efter et barn, imens den voksne gør X. klar til at børnene kommer ud at sove.

Eksempel

I børnehaven har barn X fødselsdag. Barnet fylder 4 år i dag. Der er ro og god stemning på stuen.

X får kongekrone på og må selv vælge fødselsdagssang. X vælger fødselsdagssang med instrumenter. Der tælles for til tre og alle børn stemmer i. Ordene er svære og teksten lang for flere af børnene. X stiller sig op på en stol og hoppe ned og ind i sit fjerde leveår. 

Barn Y sidder på gulvet på et tæppe med sin kasse med legetøj. Y tilbydes flere gange deltagelse i børnefællesskabet, men Y afslår dette. Da alle is er uddelt og sangen forstummer, sætter en voksen (ud af tre) sig hos Y og er med i legen.

Voksen sige til X: ”Det er en rigtig dejlig is du har med!” X siger ”Ja”, og spiser sin is. 
Et barn siger ”tillykke til X”. Børnene taler om isen, der har fire farver. Farverne italesættes, og børnene ”skåler” i is og siger ”tillykke til hinanden”, fordi de har den samme is. En voksen siger, at det ikke er så smart at klinke is, da bakterier kan komme på isen og dermed kan man blive syg mv. Børnene nikker. Y vil ikke have mere is, og den voksne, der sidder hos Y, følger Y i garderoben, så Y kan få tøj på og komme ud.  

X begynder at græde. En voksen møder X og siger: ”Åh, blev det for koldt i munden med isen”, X nikker og den voksne siger: ”Vil du ikke have lidt vand af din drikkedunk?” ”Jo”, siger barnet og tager imod vand og trøst. Barnet guides herefter i garderoben for at få tøj på.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion

Gennem tilsynsbesøget oplever tilsynsførende en dejlig stemning og ro i hhv. vuggestuen og børnehaven Bybjerget. 

Tilsynsførende oplever en enkel lille uoverensstemmelse imellem et par børn i vuggestuen, som besøges lige ved puttetid. Ellers ser og oplever tilsynsførende ingen konflikter hverken imellem børn-børn eller børn-voksen. Hvilket af tilsynsførende fremstår positivt.

Tilsynsførende oplever primært børn, der er omsorgsfulde over for hinanden. Børn hjælper fx hinanden og stopper op og sætter ord på, hvad de gør. Når børnene kontakter de voksne, bliver børnene mødt og forstået i deres hensigt.

Tilsynsførende ser dog et par tilfælde særligt i børnehaven, hvor børn kommer til at gå lidt for sig selv, eller som ser lidt passivt til og på aktivitet eller leg. Tilsynsførende anbefaler derfor, at der arbejdes struktureret og systematisk med mere fællesskabende aktivitet, som kan engagere flere børn af gangen. De voksne bør organisere sig på en måde, så de ikke er så bundet op på at hjælpe hvert enkelt barn med aktiviteten, så de i højere grad kan aktivere og motivere flere børn på en gang til at deltage i fællesskabsaktiviteter. Det vil også være i tråd med de to indsatsområder i Bybjergets Læreplaner for 2021-2022, der tager afsæt i ”At arbejde med børneperspektivet og sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn”. 

Tilsynsførende oplever en del børn, som tuller lidt rundt for sig selv på legepladsen. Børnene er ikke kede af det, men tilsynsførende oplever, at det er svært for disse børn at koble sig relevant på de ellers fine aktiviteter, der er tilbudt, men som for de fleste af aktiviteterne kræver, at en voksen er ledig og kan hjælpe.
Der vil med fordel kunne arbejdes med voksenstyrede aktiviteter i form af f.eks. fælleslege som kan indramme flere børn og skabe lige deltagelsesmuligheder og udviklings betingelser for flere.

Befolkningssammensætningen i Børnehuset Bybjerget gav anledning til en drøftelse på medarbejderinterviewet om, hvordan personalet systematisk skal arbejde med de sproglige miljøer. Der kan ellers være en mulighed for, at personalegruppen rammes af ”hjemmeblindhed”. Der skal derfor være en særlig opmærksomhed hos personalet i forhold til børnenes sproglige kompetencer og formåen, for at sikre børnenes sproglige kompetencer udvikles og udfordres kontinuerligt.

Kommunikation med forældre foregår primært via Aula og opslag i institutionen. En ensartethed i begge afdelinger skal indarbejdes. Ligesom mængden og relevansen i opslag til forældre kan gentænkes i begge afdelinger, da der hænger en del opslag, som det bør overvejes effekten af. Børnehuset skal være særligt opmærksomme på om kommunikation via opslag er relevant og tilpas for at opnå den ønskede kommunikation til og med forældregruppen.

Af medarbejderinterviewet fremgår det, at der er en høj grad af opfindsomhed for at skabe den gode kontakt til forældregruppen især den del af forældregruppen, der ikke taler dansk. Her beretter personalet om brug af tegnsprog, billeder og konkreter til at sikre den fornødne tryghed hos forældregruppen.

Eksempler

Efter frokost sidder en børnegruppe på en madras og læser i en bog. En voksen siger ”Skal vi ikke lige tørre din næse?” Den voksne tager papir og siger: ”Nu, tørrer jeg din næse” efterfulgt af ”så kan lige skubbe dig ind på madrassen” Barnet siger: ”Den er helt blød.” ”Ja,” siger den voksne og rører uden på bogen med blødt plys ”den er helt blød”.

Et barn sidder ved bordet og leger med klodser sammen med to andre børn. De er alene ved bordet. Da den voksne er færdig med at feje kommer vedkommende hen og sætter sig ved bordet. Et af børnene tager en plastkasse, tager kassen op til hovedet og kigger igennem. Den voksne banker på kassen og siger ”banke, banke på, er du hjemme?” ”Ja,” siger barnet og rækker kassen til den voksne, som imiterer børnenes leg. Denne udveksling foregår et par gange.

Børnene sidder ved et aktivitetsbord, hvor de kan lave en is, af papir og udsmykke med maling, glimmer og en rigtig ispind. Der er mange børn, som gerne vil lave en is og mange, som har brug for hjælp. En voksen siger: ”Jeg har kun to hænder, der er ikke plads lige nu”. Flere børn sidder lidt passivt men stille ved bordet og kigger lidt ud i luften. Et barn sidder meget stille og nulrer ved en garn stump og ser lidt fjernt frem for sig.

Et stort børnehavebarn rejser sig og tager et mindre barn i hånden. Begge børn har deres hjemmelavede is i hånden og går ud i regnen i gummistøvler og regntøj. Børnene snakker, pjatter og griner sammen.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion

Børnehusets vuggestue er opdelt i tre stuer fordelt på en lige gang. Gangarealet er inddraget som en del af læringsmiljøet. For enden af gangen er der et lille køkken/dukke krogs område og på væggene i gangarealet, er der aktivitetslegetøj. Begge dele kan børnene på skift tilgå med en voksen, så dette område også kan bruges som læringsmiljø. 

I børnehaven er der tre stuer, som tager sig lidt forskelligt ud i form og indretning. Kendetegnet for alle tre stuer er, at der er en tydelig inddeling af legetøj i kasser, som står i børnehøjde. Dette sikrer børnene mulighed for selv at tage legetøjet ned at lege med. Med fordel kan der arbejdes mere stringent med afmærkningen af, hvad kassernes indehold, så det visuelle aspekt skærpes for børnene. Kreativt materiale er tilgængeligt på alle tre stuer. På alle tre stuer er der arbejdet med at skabe små læringsmiljøer. 

Der kan med fordel arbejdes på at skabe en større kobling imellem børneproduceret udsmykning og læringsmiljøer for en bedre og mere tydlige sammenhæng. Det bør eksempelvis overvejes, om det er relevant med alfabetet på stuerne i vuggestuen. Det kan også med fordel overvejes, om alt på stuerne er lige relevant. Nogle steder kan det virke rodet, hvilket påvirker kvaliteten af det æstetiske læringsmiljø på en ikke så hensigtsmæssig måde. Desuden kan ovennævnte skabe fare for overstimulering hos nogle børn.

For at skabe et mere roligt æstetisk miljø vil tilsynsførende anbefale, at der kigges med kritiske øjne på ophæng, billeder og vægmalerier for at genoverveje relevans og nutidighed.

Udendørs er forskellige lege- og krea materialer tilgængelige gennem dagen på legepladsens borde. Bordplaceringen er gennemtænkt i forhold til skyggemuligheder. På legepladsen er der masser af blomstrende planter, som børnene har medbragt og som pryder legepladen. Alle plantede blomster er forsynet med et barnenavn med henblik på, at børnene kan få et særlig tilhørsforhold til netop deres plante. Som et nyt tiltag i forbindelse med sammenlægningen fortæller personalet, at de besøger hinandens legepladser i et forsøg på at skabe brobygning imellem vuggestue og børnehave.

Børnehuset Bybjerget har stort fokus på udendørs leg og læring. Der bør arbejdes mere med udvalgte indsatsområder som bl.a. sprogtilegnelse ved bl.a. sandkassen, ved området med børnenes medbrage blomster ved højen mv. Dette hænger sammen med Bybjergets lærerplans indsatsområde 2: ”Optimering af læringsmiljøer med fokus på de fysiske aspekter.” De voksne forbliver også med den gruppe børn, som de er knyttet til. Dog ses der en tilbøjelighed til, at personalet kommer til at samle sig lidt tæt, fremfor at sprede sig mere rundt på legepladsen. Det anbefales derfor, at genoverveje og re-tænke organiseringen ud fra et systematisk perspektiv og være opmærksom på, hvor der kan etableres områder med skygge på legepladsen.

Eksempler

En gruppe børn sidder ved et bord med biler. Børnene leger parallelt med bilerne i en rum tid. En voksen kobler sig til legen, som nu udvikler sig og børnene begynder at tale sammen og interagere. Efter kort tid rejser, den voksne sig, da et barn har brug for hjælp. Legen hos børnene går i stå, indtil den voksne igen kobler sig på legen. Den voksne sætter ord legen. De genoptager samtalen og interaktionen. Kort tid efter rejser den voksne sig og legen går lidt i stå for børnene.

På legepladsen i vuggestuen efter frugt, er der i starten få voksne og mange børn med forskellige behov for hjælp og omsorg. En voksen tager initiativ til at blæse sæbebobler mange børn kommer til sæbeboble aktiviteten, børnene griner og jubler.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion

I forbindelse med personaleinterviewet er det tydeligt for tilsynsførende, at der hersker en forskelligartet evaluerings- og dokumentationskultur i hhv. vuggestue og børnehave. Personalet lytter til hinandens refleksioner, metoder og didaktiske overvejelser.

Der er bred enighed i begge afdelinger om, at der med fordel kan arbejdes mere ensartet og systematisk med refleksions- og evalueringskulturen og tage det bedste fra begge afdelinger med henblik på at skabe et fælles pædagogisk afsæt.
Begge afdelinger har tilrettelagt stue- og personalemøder på forskellig vis, da de har forskellige organisatoriske forudsætninger for gennemførelsen af disse. Der er bred enighed blandt personalet om, at dagsordner for møderne kan justeres og optimeres for et mere konstruktivt udbytte.

Sammenlægningen af de to institutioner kalder endvidere på en nysgerrighed om hinandens praksisformer, Undertegnede kan anbefale, at se ind i de forskellige praksisformer for de to afdelinger, hvor der kan være god læring og inspiration at hente i begge afdelinger, som afsæt for en kommende fælles systematisk refleksions- og evalueringskultur. 

Eksempler

I børnehaven er der igennem en rum tid arbejdet med en aktionslæringsmodel, som personalet i børnehaven finder god og nyttig for udviklingen af den pædagogiske praksis. Emner udvælges og der foretages prøvehandlinger som efterfølgende evalueres og justeres.

Begge afdelinger benytter LTU modellen. Personalet giver udtryk for, at deres arbejdsform fungerer, men at der med fordel kan arbejdes mere systematisk.
I vuggestuen benytter personalet SMTTE-model til brug for planlægning og refleksion. Alle børn bliver ved hjælp af redskabet ALLE MED gennemgået, når de fylder 2 år. Tillige anvendes TRAS-skemaer efter behov.