Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2022-2024

Indholdsfortegnelse

1.  Indledning
2.  Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3.  Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1.  Børnesyn
3.2.  Dannelse og børneperspektivet
3.3.  Leg
3.4.  Læring
3.5.  Børnefælleskaber
4.  Pædagogiske læringsmiljøer
5.  Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2022 til 2024
6.  Forældresamarbejdet
6.1.  Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2.  Det brede forældresamarbejde
7.  Børn i udsatte positioner
8.  Overgange
9.  Lokalsamfundet
10.  Evalueringskultur (dokumentation)
10.1.  Gennemførelse af evaluering, vinteren 2024

1.    Indledning

I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud. 
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.

Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
•    Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
•    At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer. 
•    Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. 
•    Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
•    Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil. 
•    Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
•    At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
•    At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
•    At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
•    At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
•    At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.

2.    Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud

Børnehuset Bybjerget er et kommunalt dagtilbud normeret til 96 børn. 
Børnehuset bor til leje i to adskilte huse med 32 børn i vuggestuen og 64 børn i børnehaven. Bygningerne ejes af Dansk Almennyttig Boligselskab, DAB.
Børnehaven er opført og indviet den 25.2.1966. Vuggestuen er opført og indviet 2.1.1971.
Børnehuset Bybjerget ligger i boligafdeling Bybjerget, et boligområde med 472 lejemål.

I Børnehuset Bybjerget er det vigtigt for det pædagogiske personale, at alle børn har en tryg og udviklende hverdag, hvor vi med nærvær og omsorg vil opfordre barnet til at udfordre sig selv og møde verden med nysgerrighed, lyst og mod.

3.    Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn

•    Børnesyn

Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfælleskab og vi har stort fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder.

Børn er kompetente og de gør som udgangspunkt det bedste de kan. Derfor skal de voksne også møde børnene, der hvor de er. Vi arbejder med metallisering, hvor vi prøver at forstå barnets intention frem for deres konkrete adfærd. Vi ser børn som kompetente og selvstændige individer samtidig med at de har brug for omsorg, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale. Vi mener at børnenes bidrag er væsentlige og vigtige i det pædagogiske arbejde, både i de planlagte pædagogiske aktiviteter og i de spontant opståede situationer, lege og rutinesituationer. Det er det pædagogiske personales ansvar, at barnet føler sig set og forstået, og at barnet oplever at det har en demokratisk stemme.

Alle børn har ret til leg og medbestemmelse og vi tager udgangspunkt i, at det at være barn har en værdi i sig selv. At alle børn har ret til at være forskellige og udvikle sig i forskelligt tempo.

Praksis historie
Titel / Emne: Børneperspektivet Krop, sanser og bevægelse 3-6 år

•    Dannelse og børneperspektivet

Vi har fokus på at give børnene en hverdag hvor medbestemmelse og dialog er en naturlig del af dagen. Det kommer f.eks. til udtryk i forhold til ideer til de pædagogiske aktiviteter, hvor vi følger børnenes spor og når det gælder børnene egne behov, som f.eks. at spise mad når de er sultne eller sove ved behov. Børnene kan hjælpe til med at dække bord, valg af aktiviteter eller om de selv vil deltage i en aktivitet. I Børnehuset Bybjerget har det pædagogiske personale fokus på børnenes inddragelse og medbestemmelse i hverdagens daglige aktiviteter og gøremål. Vi mener det er vigtigt, at alle børn har mulighed for at få indflydelse på udformningen af deres dagligdag samt være med til at sætte deres eget præg på dagen.

Det pædagogiske personale arbejder med anerkendende relationer. Vi vil gennem en anerkendende væremåde, samt nærværende og engagerede voksne, tage udgangspunkt i det enkelte barns selvværd og selvforståelse. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale respekterer og lytter til barnets holdninger, meninger og følelser.

Vi har fokus på at hjælpe børnene med at følelses regulere sig. Det gør vi bl.a. ved at arbejde med barnets tolerance vindue gennem lege, hvor børnene mærker forskellige former for følelser og lærer at håndtere dem på en hensigtsmæssig måde. F.eks. laver vi følelsesmarkeret spejling i situationer, hvor det er svært for barnet at forstå konteksten og de følelser der er på spil. Det pædagogiske personale går i øjenhøjde med barnet og spejler barnets følelser med mimik og kropssprog. Det følelsesregulerende pædagogiske arbejde slutter med kropslig omsorg.

Det pædagogiske personale arbejder i hverdagen med at give børnene en viden om, respekt for, samt forståelse af, at ikke alle mennesker er ens. Gennem viden om hinanden og med udgangspunkt i at styrke selvværdet, ønsker vi at det enkelte barn oplever at forskellighed er en ressource.

•    Leg

Det pædagogiske personale vil arbejde for at skabe en tryg ramme for barnets hverdag. En hverdag hvor legen er grundlæggende for læringsmiljøer og børnefælleskaber. Vi har fokus på børns leg i hverdagen, både den børneinitierede og den vokseinitierede leg. 
Børn leger for at lære og for at have det sjovt. Børnene sætter selv rammerne for deres fantasier, de gennemlever og afprøver deres erfaringer med læring af livet. Det pædagogiske personale ser leg og læring som grundlæggende for børnenes udvikling.

Det pædagogiske personale arbejder for at børnenes spontane og selvorganiserede leg både anerkendes og respekteres og vi vil arbejde for at give legen plads i hverdagen.
Det er det pædagogiske personales ansvar at have opmærksomhed på hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig, og personalet må løbende vurdere nødvendigheden af at rammesætte legen, så alle børn trives i legen.
Rammesatte legeaktiviteter kan f.eks. tage udgangspunkt i at børn og voksne sammen reflekterer over, hvordan legen kan udformes og udvikles. Pædagogiske legemiljøer åbner også for muligheden for at inddrage alle børn i legen.

•    Læring

Det pædagogiske personale arbejder med at skabe et trygt og stimulerende læringsmiljø for børnene. Læring skal forstås bredt, som noget der sker hele dagen gennem leg, relationer, planlagte og spontane aktiviteter samt de daglige rutiner, der tilsammen giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle og danne sig.

I Børnehuset Bybjerget arbejder vi med børnene i mindre grupper. Det pædagogiske personale arbejder med børne- og vokseninitierede aktiviteter over hele dagen. 
I vuggestuen arbejder vi med en struktur, hvor børnene er delt op i mindre grupper hver dag. Så det pædagogiske personale som er med i gruppen, kan planlægge og forberede den pædagogiske aktivitet på forhånd. 
I børnehaven arbejder vi med fokuspædagoger, som er en pædagog, der har mulighed for at arbejde med mindre grupper af børn, uden at skulle lave praktiske gøremål samtidig.

Vi arbejder for at give børnene et trygt og alsidigt læringsmiljø, hvor pædagogerne er positive rollemodel-ler. Det gør vi ved at understøtte og guide børnene til at stille nysgerrige og undrende spørgsmål og ved at skabe mulighed for at udforske, eksperimentere og afprøve den legende tilgang til læring.

Det pædagogiske personale arbejder i hverdagen med at etablere et læringsmiljø, i de daglige rutiner. Vi arbejder for en tryg, genkendelig og forudsigelig hverdag. Det pædagogiske personale arbejder med at understøtte og guide børnene i, at kunne mestre egenomsorg samt understøtte børnene i deres personlige, sproglige og sociale udvikling.
Vi arbejder med de samme morgenrutiner, på den stue vi åbner på om morgenen. Vi vil understøtte børnene i at få en god, tryg og genkendelig start på dagen.

I børnehaven henter børnene selv deres madpakker og rydder op efter sig selv. 
I vuggestuen deltager børnene så meget som muligt i de daglige rutiner, som f.eks. at hælde vand op i deres egen kop, når de spiser og prøve selv at tage tøj af og på.

I rutinerne på børnenes toiletrum er personalet i dialog med barnet under bleskiftet. Her har det pædagogiske personalet en god mulighed for at skabe følelsesmæssig tilknytning til barnet, ligesom det er naturligt at understøtte barnet i sin sproglige udvikling. Alle børn vasker hænder før hvert måltid og efter toiletbesøg. Børnene støttes af det pædagogiske personale til at mestre deres egen hygiejne og udforske måder at bruge kroppen på.
I garderoben støtter og guider det pædagogiske personalet børnene i at være selvhjulpne, i de situationer hvor tøj skal tages af og på.

I Børnehuset Bybjerget anvender vi trivsel og udviklingsskemaet ALLE MED, som er et pædagogisk redskab til at få overblik over barnets læring, trivsel, udvikling og dannelse
Det består af et cirkelskema som pædagogerne udfylder, på baggrund af pædagogisk observation af barnet. Det kan efterfølgende anvendes i dialog mellem personale og forældre. Forældrenes viden og input vægtes højt af pædagogerne i dialogen om barnets udvikling.

•    Børnefælleskaber

Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvis barnet skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til.

Med barnet i centrum vil vi gennem børnefælleskaber, leg og oplevelser, udfordre barnets nysgerrighed for derigennem at opnå læring og ny viden.

I hverdagen skal der skabes plads til at barnet både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum for alle børn, nye relationer, muligheden for at prøve forskellige positioner m.m.
F.eks. arbejder det pædagogiske personale med børnene i mindre grupper, så det enkelte barn sikres deltagelse i fællesskabet.

Børnehuset Bybjergets børnefællesskaber skal give mulighed for at børnene kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges. Her har forældrene også et medansvar for at anerkende alle familier uanset forudsætninger.

Praksis i vuggestuen
•    I vuggestuen er omsorg det primære arbejde i vores tilknytning til barnet og i tæt samarbejde med forældrene.
•    De voksne på stuen står for tilknytning i indkøringen (barnets evne til at falde til)
•    De voksne er opmærksomme på børnenes signaler-både verbalt og nonverbalt- og følger børnenes initiativer.
•    Selvhjulpenhed og behovsudsættelse efter alderstrin.
•    Skabe tryghed gennem nærvær og forudsigelighed i rutine prægede rammer.
•    Skabe grobund for det videre arbejde og barnets trivsel i Bybjerget.
•    Barnet får den søvn som barnet har brug for.
•    Et miljø der er spændende og inspirerende for barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring

Storegruppen i vuggestuen
Barnet starter i store gruppen når de fylder 2,5 år.
Gruppen har særligt fokus på selvhjulpenhed gennem diverse ture og aktiviteter.
•    De store børn tager i Zoo, og inden da øver de sig i at tage overtøj på selv, gå hen til bussen og holde en makker i hånden. Før de tager afsted, udvælges 1 - 2 dyr som de skal besøge.
•     De tager over på boldbakken bag boligområdet, hvor det er kroppen som er i centrum med lege, hvor der f.eks. øves i at kaste og gribe bolde eller sparke til bolde og kordinere sine bevægelser. På vejen er der også mulighed for at trille/løbe op og ned af bakkerne.
•    De tager på ture i lokalområdet og besøger legepladser. På turen øves der i at gå selv og holde fast i klapvognen. Vi leger også på agilitybaner både ude som inde.
•    Andre ture i lokalområdet: Damhussøen, biblioteket hvor børnene selv låner bøger.
•    Øvrige aktiviteter: Børnene bager, leger med modellervoks, spiller billedlotteri, læser bøger og leger med sprog kufferten eller spiller teater.

Praksis i børnehaven
•    Det pædagogiske læringsmiljø vil have fokus på at børnene tør møde nye udfordringer, fordybe sig, være vedholdende, kunne indgå i børnefællesskaber og tage initiativ til at indgå i relationer. 
•    Når børnene får positive erfaringer med at deltage i fællesskaber, får de positive forventninger til de sociale fællesskaber, de senere skal indgå i.
•    Vi er opmærksomme på intentionen bag handlingen og italesætter på en anerkendende måde. Vi sætter ord på børnenes følelser og støtter dem i at sige til og fra.
•    Vi opmuntrer børnene til at fortsætte når en opgave er svær, og støtter dem i at rumme både positive og svære følelser. 
Vi har en kærlig og tydelig tilgang til det enkelte barn, så det føler sig set og betydningsfuldt.

Natur og science
At opleve verden handler om at deltage i oplevelser af verden. Børn har brug for at skabe meningsfulde oplevelser og erfaringer med naturen. I Børnehuset Bybjerget har vi tre pædagoger, med relevant efteruddannelse og passion om science og naturpædagogik, som har et særligt fokus på at børnene får udvidet deres oplevelsesverden gennem sanselige oplevelser.

Børn og voksne udforsker og forholder sig til naturen sammen og derigennem finder vi sammen et fælles sprog og forståelse for de sanselige oplevelser. Når vi arbejder med science og natur, er børnenes undren og spørgsmål essentielt for den enkelte læringssituation. Det er derigennem vi får adgang til børnenes egne forståelser af naturen.

Når vi arbejder med naturen, er børnenes nær og fjernsanser i højsæde og derfor er vi meget opmærksomme på ikke at forklare oplevelserne i stykker og i stedet støtte op om barnets hypoteser, oplevelser og eksperimenter.

Vi arbejder med biodiversitet hele året. Under alle måltider sorterer vi affald. Bio affald kommer i vores kompostbeholder og børnene kan følge processen og se, at vores madaffald kan blive til jord, som så kan bruges til at plante i foråret.

Vi har ligeledes Congo snegle og sommerfuglelarver, som børnene er med til at passe og fodre. Børnene lærer respekt for dyrene og får mulighed for at nærstudere dyrenes udvikling.

Januar – Februar
Fokus på nær og fjernsanser. Børnene får erfaringer med naturfænomener som hører til vinteren.

Eksempelvis:
•    Børnene finder ud af at den luft de puster ud pludselig er synlig, fordi kulde og varme mødes og danner damp fra munden.
•    Børnene leger i sne og får kolde fingre når de tager sneen op i hænderne. Sneen kan blive glat, hvilket åbner op for nye oplevelser og forståelser for hvad sne kan. Børnene kan kælke og glide og træner vestibuler sansen når de øver sig i at holde balancen på isen.
•    Børn og voksne snakker og eksperimenterer sammen om de processer der sker med sneen, når vand bliver til is og modsat.

Marts – April
Lugte og taktilsansen i højsæde. Børnenes får viden om naturens cyklus.

Eksempelvis:
•    Sneen smelter og frosten begynder langsomt at aftage og vejret bliver varmere. De første planter springer ud, hvilket fanger børnenes interesse. Vi snakker og synger sange om foråret.
•    Bøgen springer ud på legepladsen og alle følger med. Når den er sprunget helt ud får vi alle en is for at fejre det.

Maj – Juni
Børnene får udvidet deres erfaringsfelt gennem fokus på insekter og planter.

Eksempelvis:
•    Vi leder efter insekter på legepladsen og lægger dem i små terrarier til børnene. Børnene lærer hvor insekterne lever henne og styrker deres lyst til at udforske, hvad der kan gemme sig under en sten eller træstub. Børnene fortsætter med at lede efter dyr på egen hånd og danner relationer på tværs af stuerne. Dette skaber en fælles opmærksomhed på naturen i børnenes selvorganiserede lege.
•    Vi planter og sår sammen med børnene og følger hele vækst processen, så børnene får viden om planters livsbetingelser. Børnene skiftes til at vande planterne.

Vi har en plantedag, hvor alle børnene har en plante med, som de sammen med deres forældre planter ud i en potte på legepladsen. Børnene skal passe og pleje deres egen planter, men også hjælpe hinanden med at vande, når nogen er på ferie.

Juli – August
Smags og lugtesansen er i særlig fokus.

Eksempelvis:
•    Vores spirer bliver til frugt og grønt. Børnene får viden om konceptet fra jord til bord og får viden om respekt for naturen. Vi høster, tilbereder og smager på det sammen. Børnene lærer navnene på de forskellige frugter, får nye smagsindtryk og får styrket deres taktile sans, når de plukker og samler frugt og grønt.

September – Oktober
Børnene får styrket deres kreative evner med ting fra naturen.

Eksempelvis:
•    Vi samler blade, kastanjer og nødder til kreative læringsmiljøer og laver kranse, kastanjedyr og presser blade. Børnene er engagerede i fremstillingen og inddrager deres kastanjedyr i deres lege. Børnenes føle- og lugtesans bliver stimuleret når den kommer i kontakt med bladene, hvilket giver kropslig og sanselig erfaring med naturen.

November – December
Børnene får styrket deres kreative evner med ting fra naturen.

Eksempelvis:
•    Vi samler kogler, svampe og mos som bruges til at lave juledekorationer og div. julepynt. Børnene får erfaringer med, hvordan naturen kan bruges til visuelle udtryksformer og forståelse for, hvor mange potentialer der findes i råprodukter fra naturen.

Praksis historie
Titel / Emne: Pædagogisk læringsmiljø. Natur, ude liv og science 0-2 år

Praksis historie
Titel / Emne: Børnefælleskaber. Natur, ude liv og science 3-6 år

4.    Pædagogiske læringsmiljøer

I Børnehuset Bybjerget ser vi læring som en social, kognitiv og en dynamisk proces. Dette forstår vi ud fra Vygotskijs teori om Zonen for nærmeste udvikling.

•    Læring er, når barnet oplever noget nyt. 
•    Læring er en proces, hvor barnet udvikler sine kompetencer der fører til en varig kapacitetsændring.
•    Læring er, når barnet forstår og begriber noget nyt.

Fysisk børnemiljø
Det pædagogiske personale har fokus på, at det fysiske læringsrum er vigtigt i forhold til børnenes trivsel.

Børnehuset har, i både vuggestuen og børnehaven, store legepladser der giver gode muligheder for at udfolde sig grov motorisk og bruge hele kroppen. Begge huse arbejder med at styrke biodiversiteten med plantekasser, blomsterkummer samt med områder som øger muligheden for at insekter, snegle og biller kan trives.

Vi arbejder med at skabe forskellige læringsrum på legepladsen. Vi arbejder med natur og kultur med de projekter der er aktuelle og med udgangspunkt i børnenes spor. 
Vi har møbler som er mobile og støjdæmpende, ligesom der arbejdes med at nedbringe visuel støj for at give mest mulig ro til børnenes fordybelse.
Legetøjet er let tilgængeligt og i børnehøjde og der er tydelige skilte på legekasserne, med både billeder og skrift.

I Børnehuset Bybjerget har vi et minibib i begge huse, hvor forældre og børn har mulighed for at låne bøger med hjem. I samarbejde med hovedbiblioteket indkøber vi nyt børnelitteratur hvert år. Børnene har daglig adgang til selv at benytte sig af bøgerne i minibib.

Psykisk børnemiljø 
I Børnehuset Bybjerget har vi fokus på at drage omsorg for alle børn, men også udfordre og stimulere børnene, for derigennem at understøtte deres trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Personalet ser børnene som kompetente og selvstændige individer, samtidig med at de har brug for omsorg, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.

Vi mener at børnenes bidrag er væsentlige og vigtige i det pædagogiske arbejde, både i de planlagte pædagogiske aktiviteter og i de spontant opståede situationer, lege og rutinesituationer.

Det er det pædagogiske personalets ansvar, at barnet føler sig set og forstået og at barnet oplever at det har en demokratisk stemme. 
I Børnehuset Bybjerget arbejder vi på tværs af vores stuer, men også med pædagogiske projekter mellem vuggestuen og børnehaven. F.eks. har vi fælles projekter om sang, bevægelse og natur og vi har besøgsdage i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave.
Det pædagogiske personale arbejder dagligt på at skabe sunde rammer for det psykiske børnemiljø. Et samspil der tager udgangspunkt i ligeværdige relationer, hvor mangfoldighed er en ressource.

Æstetisk børnemiljø
I Børnehuset Bybjerget arbejder vi på at skabe rolige omgivelser for børnene. Vi prøver at mindske støj, både den visuelle og den auditive. Vi har inventar i nedtonede og rolige farver samt lyddæmpende bordplader og akustiklofter.
Vores mobile møbler, legetæpper og madrasser er indkøbt for at give mulighed for at skabe flere små rum på stuen. Det giver børnene mulighed for at kunne fordybe sig i leg uden at blive unødigt forstyrret. 
Det pædagogiske personale arbejder i dagligdagen sammen med børnene om, at legetøjet kommer til at ligge i de rigtige kasser og står på de rigtige hylder. Orden medvirker til at skabe overskuelighed og genkendelighed samt en rolig atmosfære for børnene.

5.    Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2022 til 2024

Vi har fokus på indsatser om børns deltagelsesmuligheder og børns sproglige udvikling.

Børns deltagelsesmuligheder
Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfælleskab og vi har stort fokus på at alle børn har deltagelsesmuligheder. Børnefællesskaber er en del af dannelsesbegrebet. I Børnehuset Bybjerget mener vi, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, da det er afgørende for et barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Barndommen har værdi i sig selv og det pædagogiske personale vil i dagligdagen arbejde for, at de pædagogiske læringsmiljøer vil tage udgangspunkt i børneperspektivet.

Gennem LTU forløb (Læring, Trivsel og Udvikling hos børn) vil det pædagogiske personale blive mere bevidste om det enkelte barns og børnegruppens potentialer. LTU som analyseredskab giver det pædagogiske personale mulighed for at arbejde målrettet med barnets potentialer og deltagelsesmuligheder, i samspillet med andre børn og voksne.

Vi vil samarbejde med vores småbørnsteam for at optimere vores læringsmiljøer, så vi hele tiden har de bedste lærings- og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Det pædagogiske personale får mulighed for kompetence løft gennem kurser med HAFU, Center for Metallisering og PPR-psykolog Rie. Alle kurser har fokus på børns trivsel og deltagelsesmuligheder.

Børnehuset Bybjerget har to pædagoger der har et diplommodul i inklusion. Vi vil fokusere indsatsen med de faglige fyrtårne, for at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder.
Vi vil i 2022 uddanne yderligere en pædagog som fagligt fyrtårn, så Børnehuset Bybjerget har fire faglige fyrtårne.

Ledelse og faglige fyrtårne vil afholde et månedligt evaluering-og refleksionsmøde, hvor der fokuseres på børnehusets arbejde med tidlig indsats og børns deltagelsesmuligheder.

De faglige fyrtårne vil arbejde sammen med det pædagogiske personale om at:

•    Skabe læringsfællesskaber på stuerne, på tværs af stuerne og i fællesskabet mellem vuggestue og børnehave.
•    Observere den pædagogiske praksis og de enkelte læringsmiljøer, med sparring om tiltag og justeringer. F.eks. personalets organisering, indretning af læringsmiljøer og interaktioner.

Vi vil i vuggestuen og børnehaven have fokus på at arbejde med børnene i mindre grupper, for på denne måde at sikre deltagelsesmulighederne for alle børn.

Vi vil arbejde med hvordan de voksne er organiseret på legepladsen og hvilke aktiviteter der bliver sat i gang. Vi vil have fokus på at igangsætte fællesskabende aktiviteter, hvor flere børn bliver aktiverede og motiverede ad gangen, f.eks. fællessang, fælleslege og bevægelseslege.
Vi har i efteråret 2022 et naturprojekt i samarbejde med Rødovre kommunes naturkonsulent Nanna Johansen, med indsatsområderne sprog og deltagelsesmuligheder. Der er lavet en didaktisk model over forløbet.

Praksis historie
Titel / Emne: Deltagelsesmuligheder og sprog indsatser. 0-2 år

Praksis historie
Titel / Emne: Deltagelsesmuligheder.  Sjippetov på legepladsen 3-6 år

Børns sproglige udvikling.
Det pædagogiske personale vil understøtte et læringsmiljø, hvor alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Sprog skal tænkes ind i al pædagogisk planlægning og praksis. Vi gør alle situationer til sprogrige situationer for børnene. Sprogrige situationer definerer vi som situationer, hvor der er plads og ro til dialog og hvor børn og voksne er deltagende, f.eks. spisesituationerne hvor vi spiser i små grupper, så der er mulighed for dialog med børnene.

Børn udvikler sprog ved at være i relation med voksne, der kan variere og udvikle sproget. Det er vigtigt vi har sproglige ambitioner i vores forventninger til børnene.

Det er vores ansvar at tilrettelægge et sprogmiljø, der udfordrer barnet og skubber bag på de børn, som ikke af sig selv opsøger sproglige udfordringer. Børn er forskellige og lærer sprog forskelligt. Børn kommer med forskellige baggrunde, der gør at fundamentet og forudsætningerne for at lære sprog er forskelligt.
Det pædagogiske personale vil arbejde for at understøtte, at alle børn udvikler sprog, som bidrager til at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Vi arbejder med dialogisk læsning, da det bidrager til et øget ordforråd og styrker børnenes kommunikative kompetencer. Det hjælper børnene til bedre at kunne komme i dialog med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter og på den måde blive inkluderet i det sociale fællesskab. Vi tror på at øvelse gør mester og særligt at erfaring med at bruge sprog, at modtage konstruktiv og positiv feedback omkring sit sprog, samt at være sammen med en voksen omkring en billedbog, kan fremme børns sproglige udvikling.

Vi synger oftest sange med fagter, så alle børn kan være med. Vi er meget bevidste om, at den sproglige udvikling hænger sammen med en god motorik og derfor arbejder vi også bevidst med krop og bevægelse. 
Sang, rim og remser er en fast del af hverdagen i både vuggestuen og børnehaven.

Vi arbejder systematisk med vores sprogarbejde og laver sprogvurderinger for alle 3-årige og for de 5-årige, som vurderes til at have brug for en fokuseret pædagogisk opmærksomhed.  Alle 3-årige børn bliver sprogvurderet for at være sikre på, at vi opfanger og ser de børn, som har brug for en fokuseret sproglig indsats.

Vi arbejder meget med rim og remser, som styrker børnenes sprog og giver et solidt grundlag for senere at lære at læse og stave, da børnene bliver opmærksomme på de lyde, som sproget er bygget af.

Børnene får styrket deres opmærksomhed på de enkelte sproglyde og begynder at kunne genkende, identificere og på sigt skelne mellem forskellige sproglyde. Selvom små børn endnu ikke selv kan rime, rimer vi stadig med dem, for i rim-lege er de voksne sproglige rollemodeller som tilpasser deres sprog, så også de yngste børn har mulighed for at blive opmærksomme på, at det er sprogets lyde, der er omdrejningspunkt for legen. At børn præsenteres for og lytter til rim fra en tidlig alder, giver dem erfaringer med at lytte til sprogets lyde og bidrager til at skabe et fundament, som der stille og roligt bygges videre på. Vi taler langsomt og tydeligt når vi rimer og bruger også tydelig ansigtsmimik med store tydelige mundbevægelser.

Børnehaven har i flere år haft et minibibliotek (minibib). Dette samarbejde forsætter med en udvidelse i vuggestuen, som åbner et minibibliotek i efteråret 2022. 
Åbning af minibib i vuggetuen vil blive til i et samarbejde med børnebiblioteket, PUC og vores bestyrelse. Vi vil i forbindelse med åbningen have forskellige aktiviteter for alle forældre i Børnehuset Bybjerget. Aktiviteterne for forældrene vil have et fokus på læseleg samt sprogtilegnelse for børn i alderen 1-6 år. 
Det pædagogiske personale vil samarbejde med PUC, psykolog, talehørekonsulent samt fysioterapeut, om udvikling af barnets sprogtilegnelse og deltagelsesmuligheder i form af forskellige workshops og tematiserede læringsmiljøer. Arbejdet vil foregå i 2022 og 2023
I september 2022 deltager to pædagoger og souschef på seminar med emnet: Sprogtilegnelse hos to- og flersprogede børn.

Praksis historie
Titel / Emne: Sprog indsatser 0-2 år

Praksis historie
Titel / Emne: Postkasse leg

6.    Forældresamarbejdet

Forældresamarbejdet skal bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. 
Børnehuset Bybjerget samarbejder med forældrene om at give børn omsorg samt understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

6.1.    Samarbejde med Forældrebestyrelsen

Bestyrelsen holder møder fire gange årligt.
En gang om året holder vi forældremøde, hvor vi har valg til vores bestyrelse.
I efteråret 2022 skal Børnehuset vælge en samlet bestyrelse for de to dagtilbud, der blev sammenlagt til Børnehuset Bybjerget den 1.6 2022.
Bestyrelsen har en fast dagsorden og bestyrelsens forperson er mødeleder under møderne. 
På møderne vil børnehusets ledelse give en beskrivelse af periodens arbejde med læringsmiljøer, det pædagogiske arbejde, økonomi, tilsyn, børnehusets bygninger, samt den aktuelle personalesituation.
Medarbejderrepræsentanten vil uddybe det aktuelle arbejde med den pædagogiske læreplan samt emner der er drøftet i MED udvalget.

Bestyrelsen har jf. dagtilbudsloven mulighed for at drøfte og fastsætte overordnede principper for børnehusets arbejde, for samarbejdet mellem børnehuset og hjem og for anvendelse af budgetrammen inden for de rammer og prioriterede indsatser som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Bestyrelsen inddrages i arbejdet med at skabe gode overgange fra hjem til børnehuset, mellem vuggestuen og børnehaven samt mellem børnehuset og skolen/SFO
Bestyrelsen inddrages i det løbende arbejde med den pædagogiske læreplan. 
Bestyrelsen inddrages i forbindelse med de pædagogiske tilsyn i Børnehuset Bybjerget. Det er den tilsynsførende pædagogiske konsulent som sammen med ledelsen i børnehuset Bybjerget, indkalder til et dialog-møde, efter det pædagogiske tilsyn er afholdt.

6.2.    Det brede forældresamarbejde

Det pædagogiske personale arbejder for et styrket samarbejde, hvor forældre og børn i børnehuset mødes med respekt, tillid, empati og forståelse.
Den daglige kontakt mellem forældre og pædagogisk personale bygger på en åben dialog og altid med udgangspunkt i barnets trivsel og udviklingsmuligheder.

Inden barnet starter i børnehuset, vil der være et introduktionsbesøg hvor ledelse og pædagoger møder forældre og barn. 
Her afstemmes de forventninger forældre og personale har til hinanden, så vi kan give barnet den bedste start i børnehuset.
Når barnet skal til at starte i børnehave, vil forældrene få en børnehave folder med hjem hvor der står lidt om hverdagen i børnehaven. Det pædagogiske personale i både vuggestue og børnehave vil have fokus på en god overgang til børnehave. Barnet kommer på besøg i børnehaven inden start.
Det er vigtigt for det pædagogiske personale og bestyrelsen, at barnets trivsel og udvikling er i centrum for fælles samarbejde og overgangen mellem hjem og børnehuset. Derfor anbefaler vi også, at forældrene involverer sig i de år, barnet er indmeldt i børnehuset Bybjerget. Det betyder at barnet deltager i børnehusets aktiviteter, barnet har mulighed for at have lege aftaler derhjemme og at familien deltager i forældre arrangementer.

Bestyrelsen og det pædagogiske personale afholder forskellige forældre arrangementer som forældremøder, sommerfest og blomsterdag, samt løbende arrangementer der er aktuelle i forbindelse med børnehusets aktiviteter.
Bestyrelsen deltager altid til forældremøder.

Forældre og det pædagogiske personale afholder løbende samtaler og møder om barnets trivsel og udvikling.

AULA er en sikker kommunikations platform, der har til hensigt at understøtte samarbejdet om børnenes trivsel og læring. Forældrene i børnehuset Bybjerget kan dagligt orientere sig i, og kommunikere med det pædagogiske personale, om den pædagogiske praksis og daglige aktiviteter.

7.    Børn i udsatte positioner

Vores pædagogiske mål for tidlig indsats i barnets liv er inklusion og at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Alle børn har særlige behov, men ikke alle børn har samme forudsætninger for at udvikle sig.
Alle børn oplever i løbet af deres tid i børnehuset at have perioder hvor de har særlige behov. Begivenheder i barnets liv kan påvirke så barnet i en periode vil have særlige behov.
Barnet vil i sådan en periode have brug for, at personalet er særlig opmærksomt og har fokus på barnets behov, for at blive understøttet i sin udvikling og læring, samt at barnet føler sig som en vigtig del af det sociale fællesskab.

Vi arbejder med Hjernen og Hjertet, som er et redskab der hjælper dagtilbuddet med at skabe sammenhæng og kvalitet i arbejdet med børnenes trivsel, læring og udvikling. I hjernen og hjertet kan vi igennem en række redskaber, arbejde struktureret med det enkelte barn eller børnegruppen. 
Vi benytter os af hjernen og hjertets materiale, til at udføre sprogvurderinger af børnene, og til at udfylde overleveringsskemaer på de børn der skal videre i skole eller til en anden institution. Materialet er med til at sikre en god overgang og målrettet indsats på tværs af dagtilbud og skole.

Derudover gør systemet det lettere at inddrage forældrene for at opnå et helhedsbillede af barnets udvikling. De har mulighed for at besvare skemaer, omhandlende deres barns trivsel og udvikling ved overleveringer. Forældrene kan også følge med i deres barns sprogvurderinger og se udviklingen af disse. Dette er med til at understøtte det gode forældresamarbejde.

Vi arbejder med trivselsskemaet ”Alle med” som bidrager til at personalet systematisk kan følge barnets udvikling og trivsel fra start i vuggestuen og til barnet går ud af børnehaven.

Personalet har mulighed for at arbejde med LTU processer (Læring, Trivsel og Udvikling samt lave DPU udviklingsprofiler (Dansk Pædagogisk Udviklingsprofil) for at følge barnets potentialer og trivsel.

Ved bekymring for barnets trivsel kan forældre og personale deltage i møder som Åben Rådgivning og Lokalisering. Åben Rådgivning og Lokalisering er et tværfagligt forum, hvor forældre og personale kan få sparring med Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen og en Socialrådgiver.

8.    Overgange

Der findes mange skift og overgange i en daginstitution. Disse rummer både udfordringer og potentialer for børnene. Her er der ikke blot tale om overgangen fra hjem til daginstitution og fra daginstitution til skole, men snarere de overgange der sker fra f.eks. aktiv til stille leg, fra frokost til garderoben eller fra garderoben til legepladsen. Dette kaldes for mikroovergangene. Disse skift og overgange mellem hverdagens aktiviteter, kan være udfordrende for børn at navigere i. Det pædagogiske personale arbejder efter at skabe nærvær og læring i disse overgange. 
Der fokuseres på at børnenes lærer at navigere ind og ud af aktiviteter sammen med personalet, så mikroovergangene ikke opleves som en ustruktureret venteposition. Det pædagogiske personale arbejder med at invitere børnene med i de praktiske opgaver, så de oplever nærværende voksne som de kan spejle sig i.

I vuggestuen får nye forældre en opstartsfolder udleveret når de kommer på institutionsbesøg. Dette er for at sikre at alle nye forældre får den relevante information omkring rammerne i en vuggestue og hvad børnene skal have med når de starter. Folderen skal være et redskab for at støtte op om de nye forældre og den opkommende overgang fra barnets hjem til vuggestuen. Dette betyder også at det pædagogiske personale kan lægge deres fokus på kontakten til barnet og forældrene under indkøringen.

Praksis historie
Titel / Emne: Micro overgange

Skift og overgange mellem hverdagens aktiviteter, kan være udforende for børn at navigere i. Det pædagogiske personale arbejder med tydelig start og slut, samt visuel dagsorden til dagens aktiviteter.
Der fokuseres på at børnene lærer at navigere ind og ud af aktiviteter sammen med personalet.

I Børnehuset Bybjerget arbejder vi på at skabe en tryg og nem overgang mellem vuggestuen og børnehaven og igen mellem børnehaven og skolen.

Overgang mellem vuggestuen og børnehaven
•    Når barnet skal til at starte i børnehave går vi på besøg på den stue, som barnet skal starte på. Forældrene får en folder som fortæller om hverdagen i børnehaven. Vuggestuen afleverer ”alle med” udviklingsskema til børnehaven, så børnehaven kan arbejde videre ud fra Zonen for nærmeste udvikling.

Overgang mellem børnehaven og SFO
•    Vi samarbejder med SFO om det fælles Arne projekt
•    Vi tager på besøgsdag på skolen inden skolestart. 
•    Vi holder gallafest, her vil vi gerne styrke fællesskabet for de kommende skolebørn.
•    Vi benytter os af Rødovre Kommunes overleveringsskema mellem børnehave og SFO /skole.
•    Ved behov for udvidet samarbejde holder vi overleveringsmøder med SFO eller skole

9.    Lokalsamfundet

I børnehuset Bybjerget har vi en god tradition for at samarbejde med lokalsamfundet. Vi er en del af et stærkt lokalsamfund, hvor vi gerne vil være en naturlig og aktiv del af, at vi er ”Sammen om Rødovre.”

Vores minibibliotek er et eksempel på, at børnehuset arbejder Sammen om Rødovre. 
Børnehuset har et fast partnerskab med hovedbiblioteket om udlån og indkøb af børnelitteratur.

Vi vil gerne bidrage til at børn og forældre i børnehuset Bybjerget får et godt kendskab til den by de bor i. 
Vi vil gerne bidrage til, at børn der har gået i børnehuset Bybjerget, vokser op som aktive medborgere, der tager ansvar for sig selv og for hinanden i et stærkt lokalsamfund.

I Børnehuset Bybjerget betyder det:

•    At vi samarbejder med biblioteket om vores minibibliotek og børne kulturpakken. 
•    At vi er en aktiv del at det boligselskab vi bor til leje i, hvor bydelssamarbejdet og SSP er en del af vores aktive fællesskab.
•    At det frivillige samarbejde og samarbejdet med integrationsrådet også er en del af vores naturlige samarbejdspartnere.

10. Evalueringskultur (dokumentation)
I Børnehuset Bybjerget har de fleste i personalegruppen gennemgået et LTU kursus.
Personalet har også fået uddannet tre pædagoger som processtyrere, der kan styre personalet gennem LTU processen.

LTU er et analyseredskab som giver personalet mulighed for at reflektere over barnets intentioner og finde videre i processen og opdage barnets potentialer. LTU modellen giver personalet en ramme for at reflektere og evaluere over barnets deltagelsesmuligheder, samt at udfolde barnets Læring, Trivsel og Udvikling.

Det pædagogiske personale vil bruge LTU som evalueringsmetode i vores indsatsområder i læreplanen 2022 -2024

Børnehuset Bybjerget har uddannet fire pædagoger i et diplommodul faglige fyrtårne. 
Vi skal i denne læreplans periode arbejde systematisk med implementering af evalueringskultur samt udvikling af pædagogisk praksis i vores nye sammenlagte børnehus.

Det pædagogiske personale arbejder med faglige fyrtårne møder, strukturmøder samt stuemøder til refleksion og evaluering af pædagogisk praksis. Vi arbejder ligeledes med refleksioner over hverdagsfortællinger.

Det pædagogiske personale arbejder i hverdagen med dokumentation af pædagogisk praksis på AULA.
Børnehuset Bybjergets pædagogiske projekter dokumenteres, drøftes og evalueres på bestyrelsesmøder.

10.1 Gennemførelse af evaluering vinteren 2024

Evalueringen skal gennemføres i vinteren 2024. Evalueringen tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, læringsmiljøerne og de pædagogiske indsatser. Evalueringen skal analysere i hvilket omfang, der er sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø i Børnehuset Bybjerget og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.